søndag den 31. marts 2013

Udendørsplaner og status pt.

Gik lige en runde på grunden, så her kan i også se hvor meget vi skal have lavet i foråret/sommeren :o)

Vores indgangsparti ser meget hyggeligt ud med alle de gule påskeliljer og andre løgplanter.
Op ad dette rækværk ind mod terrassen skal jeg have plantet et eller andet. Men jeg er stadig i tænkeboks - overvejer roser, men har desværre ikke haft de bedste erfaringer med roser. Det ender altid med der kommer lus i dem. Har du idéer til beplantning, så skriv endelig.
Så snart vejret bliver bedre, får vi lavet kantsten rundt om hele gårdspladsen og plantet Spiræahæk alle åbne steder. Bedet foran huset bliver også afgrænset, og jeg overvejer at plante Anemoner og hvide perlehyacinter som i kan se på billedet. Men mon ikke jeg kommer til at lægge tulipanløg også.

Her langs huset kommer der en meter bred flisesti ca. i midten og der bliver også plantet Spiræahæk ud mod vejen. Langs huset skal jeg have ET STORT pæonbed - kun med Sarah Bernardt. Der kommer dog også andre planter i baggrunden og imellem, men de er stadig nogen jeg tænker over.

man kan knap se det, men lige til højre for krukken er vores lille hindbærlund. Glæder mig til sommermorgener hvor jeg kan gå ud med drengene og plukke bær til vores morgenmad. Totalt landidyl :o) Og bare lige til info, de her hindbær er KÆMPE og de smager helt fantastisk. Kommer du forbi en sommer, er der også rigeligt til at du kan få en skål med hjem.

Her har vi så min store udfordring! Det store, fine staudebed...
Efter 2 års byggerod og ingen lugen i haven, er jeg meget spændt på at se hvad der er tilbage og hvor meget ukrudtet har overtaget. Meget af bedet er også blevet utrolig leret, ved ikke helt hvad jeg skal gøre ved det?
Jeg vil gerne have plantet en hæk af dværgsyrener i hele den runde mur. Resten må jeg se på når planterne kommer frem, og jeg, forhåbentligt, får luget godt ud. Overvejer en "Få gratis stauder mod lugning af et par m2-dag" - var det noget for dig? :o)



Det spirer og blomstrer da lidt

Var lige ude at lege med børnene, men måtte dog ind og hente kameraet for disse grønne spirer skulle lige foreviges :o) Kan overhovedet ikke huske hvad der er de forskellige steder, så spændende hvad det er der er på vej op.





I Kattegatcentret med drengene

Påskens kolde vejr lokkede os i Kattegatcentret, hvor drengene hyggede sig med hajer, babyvandmænd, rokker som man måtte røre ved, sæler der blev fodret (den ene hed Felix) og krabber, søstjerner og søsole man måtte "lege" med.
Den der søsol var nu også ny for mig, aldrig hørt om den før. Men så lærte jeg jo også noget nyt idag.

lørdag den 30. marts 2013

Vindueskarmen få dage inden 1. april

Det er som om man pt. kun lever og ånder for de 0,2 m2 der spirer i vindueskarmen - lidt tosset :-)

Spirerne er div. peber og chili og idag har jeg lige plantet 2 forkellige Lathyrus (Ærteblomster)



Men der er da rigeligt tid til at forberede, forberede og forberede.

Var lige omkring Jem & Fix efter nogle kapillærskjulere, så er det også på plads.




Og sidst, Jacob har sørget for ny Weber til 2013 sæsonen. Det nye sort er gas :-)

Forår...

... Nej.

Vågnede allerede Kl 5.22. Slet ikke i orden når man kom sent i seng, og der er mindst 2 timer til børnene vågner.

Lå og forestillede mig det var dejligt forårsvejr, for så var jeg da stået op og havde gået en tur i haven. Så kunne jeg lige have nået at vande blomster, krukker osv.

Men dream on - kiggede ud af vinduet, og synet er stadig dette:



Øreringe

Lidt ideer.











fredag den 29. marts 2013

Påskefrokost

I dag har vi haft gæster til den helt store påskefrokost.

2 par meldte dog fra - et par pga. Felix der har skoldkopper, og det andet par fordi de lige skulle omkring Skejby og have en lille, ny dreng med hjem :)

torsdag den 28. marts 2013

BilligBlomst åbningsdag 2013

Så kom dagen vi er mange der har ventet på - Meeeen vi har jo stadig sne og frost, så det var jo faktisk fuldstændig lige meget med at tage der ud.

Men jeg KUNNE simpelthen ikke lade være, skulle bare lige ud og se hvad der var i vente for sommeren 2013. Ikke købe, bare se som jeg sagde til manden der hjemme.

Lokkede min mor med, og vi troede vitterligt vi ville være de eneste, men der blev vi snydt.


Og ikke nok med det - jeg kom til at bruge 570,- kr. Men fik også 2 KÆMPE krukker til terrassen med hjem og en MASSSE påskeliljer, hyacinter og fine perlehyacinter.

Det var bare dejligt at komme ud og se noget grønt og smukke farver.