søndag den 31. marts 2013

Udendørsplaner og status pt.

Gik lige en runde på grunden, så her kan i også se hvor meget vi skal have lavet i foråret/sommeren :o)

Vores indgangsparti ser meget hyggeligt ud med alle de gule påskeliljer og andre løgplanter.
Op ad dette rækværk ind mod terrassen skal jeg have plantet et eller andet. Men jeg er stadig i tænkeboks - overvejer roser, men har desværre ikke haft de bedste erfaringer med roser. Det ender altid med der kommer lus i dem. Har du idéer til beplantning, så skriv endelig.
Så snart vejret bliver bedre, får vi lavet kantsten rundt om hele gårdspladsen og plantet Spiræahæk alle åbne steder. Bedet foran huset bliver også afgrænset, og jeg overvejer at plante Anemoner og hvide perlehyacinter som i kan se på billedet. Men mon ikke jeg kommer til at lægge tulipanløg også.

Her langs huset kommer der en meter bred flisesti ca. i midten og der bliver også plantet Spiræahæk ud mod vejen. Langs huset skal jeg have ET STORT pæonbed - kun med Sarah Bernardt. Der kommer dog også andre planter i baggrunden og imellem, men de er stadig nogen jeg tænker over.

man kan knap se det, men lige til højre for krukken er vores lille hindbærlund. Glæder mig til sommermorgener hvor jeg kan gå ud med drengene og plukke bær til vores morgenmad. Totalt landidyl :o) Og bare lige til info, de her hindbær er KÆMPE og de smager helt fantastisk. Kommer du forbi en sommer, er der også rigeligt til at du kan få en skål med hjem.

Her har vi så min store udfordring! Det store, fine staudebed...
Efter 2 års byggerod og ingen lugen i haven, er jeg meget spændt på at se hvad der er tilbage og hvor meget ukrudtet har overtaget. Meget af bedet er også blevet utrolig leret, ved ikke helt hvad jeg skal gøre ved det?
Jeg vil gerne have plantet en hæk af dværgsyrener i hele den runde mur. Resten må jeg se på når planterne kommer frem, og jeg, forhåbentligt, får luget godt ud. Overvejer en "Få gratis stauder mod lugning af et par m2-dag" - var det noget for dig? :o)








Ingen kommentarer:

Send en kommentar